Baunebjerghuse
Bygherre
Humlebæk Boligselskab
Kommune
Fredensborg
Rådgiver
Dines Jørgensen & Co.
Arkitekt
Nordic Office of Architecture

Helhedsrenovering af rækkehuse _________________________________________________________________________

Entreprise: Hovedentreprise

Kategorier: Renovering, Almene boliger, Genhusning, Samtidig beboelse / Samtidig drift

Periode: 2025 - igangværende


I Humlebæk er Ole Jepsen A/S i gang med en omfattende renovering af den almene boligbebyggelse Baunebjerghuse. Bebyggelsen er opført i 1970 og består af 11 blokke med i alt 116 boliger i halvandet plan. Renoveringen blev igangsat i november 2024 og forventes afsluttet i 2027.


Projektet gennemføres etapevis med samtidig beboelse og genhusning af beboere. Det kræver en nøje planlægning af byggearbejderne og en løbende koordinering med beboerne, så de enkelte etaper kan gennemføres med mindst mulig påvirkning af hverdagen.


Renoveringen omfatter en bred vifte af arbejder, der både har fokus på bebyggelsens klimaskærm, tekniske installationer, indeklima og de enkelte boligers funktionalitet.


Et særligt fokusområde er håndteringen af opstigende fugt og skimmelvækst i gavlboligerne. Her nedrives og miljøsaneres eksisterende gulvbelægninger og køkkener, inden boligerne genopbygges med mere robuste materialer. Samtidig efterisoleres klimaskærmen, mens der etableres nye ventilationsanlæg og tekniske installationer. Tiltagene skal både medvirke til at afhjælpe de eksisterende fugtproblemer og forbedre boligerne med et lavere energiforbrug og et bedre indeklima.


Da størstedelen af renoveringen foregår med samtidig beboelse, er beboerhåndteringen en central del af projektet. En fast beboer- og genhusningskoordinator hjælper både de beboere, der bliver boende, og de beboere, der midlertidigt genhuses. Beboerkoordineringen følger dermed renoveringen gennem de enkelte etaper og er en integreret del af projektets gennemførelse.


✔ Hovedentreprise ✔ Bruger i fokus ✔ Håndtering af varslinger
✔ Bygning i drift ✔ Renovering ✔ Samarbejde med driften
✔ Egenproduktion ✔ Sanering ✔ Beboerkoordinering

Seneste projekter

Af Camilla Hunter • 4. august 2026
Ombygning og nyindretning af klubfaciliteter i Ballerup Entreprise: Hovedentreprise Kategorier: Renovering, Ombygning, Aktivitet / Fritid, Samtidig beboelse / Samtidig drift Periode: 2025 - 2026 I Ballerup har Ole Jepsen A/S stået for relokaliseringen af Ballerup Dartklub, der er blevet flyttet fra Foreningscenterets sydfløj til nye lokaler i nordfløjen. I forbindelse hermed er en række tidligere kontorlokaler blevet ombygget og indrettet til moderne klubfaciliteter, hvor spil, træning og klubliv er samlet under ét tag. Ombygningen omfattede bl.a. nedrivning af ikke-bærende vægge, etablering af nye ruminddelinger, renovering af gulve med nye belægninger samt opdatering af de tekniske installationer. Derudover er der blevet etableret nye dartbaner, kontorpladser og øvrige funktioner, der understøtter klubbens daglige aktiviteter. Et centralt element i projektet har været at skabe et indbydende dartområde, hvor både medlemmer og gæster får gode forhold omkring spillet. De nye faciliteter er suppleret med et barområde, hvor brugerne kan hente en forfriskning, mødes og udveksle historier mellem kampene. På den måde fungerer de nye lokaler også som et naturligt samlingspunkt for klubbens fællesskab.
Af Camilla Hunter • 4. august 2026
Facaderenovering af 78 ungdomsboliger i Hillerød Entreprise: Hovedentreprise Kategorier: Renovering, Almene boliger, Samtidig beboelse / Samtidig drift Periode: 2026 - Igangværende På Lanternen i Hillerød er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en facaderenovering af 78 ungdomsboliger, der administreres af Lejerbo. Formålet er at udbedre en række skader, som er opstået gennem årene, og samtidig styrke bygningernes klimaskærm. Projektet omfatter bl.a. nedbrydning af eksisterende murværk og opbygning af nye murede facader, etablering af nye regnskærme samt udbedring af betonfacader og øvrige bygningsdele, hvor der er konstateret skader. De planlagte arbejder afhjælper de nuværende udfordringer, samtidig med at bygningernes levetid forlænges. En stor del af boligerne er beboede, samtidig med at arbejdet på facader og øvrige bygningsdele gennemføres. Derfor koordineres byggepladsens indretning, adgangsforhold og arbejdsprocesser løbende, så renoveringen kan foregå, mens ejendommen fortsat er hjem for beboerne. Når renoveringen er afsluttet, vil Lanternen fremstå med et fornyet ydre, der matcher bebyggelsens fortsatte funktion som ungdomsboliger.
Af Camilla Hunter • 4. august 2026
Energirenovering af 90 almene boliger _________________________________________________________________________ Entreprise: Hovedentreprise Kategorier: Renovering, Almene boliger, Samtidig beboelse / Samtidig drift Periode: 2026 - 2027 I Espergærde er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en omfattende energirenovering af den almene boligbebyggelse Kløvermarken, som består af 90 boliger fordelt på 5 boligblokke. Formålet med renoveringen er at forbedre bebyggelsens energimæssige ydeevne og opgradere en række centrale bygningsdele og tekniske installationer. Dermed styrkes både boligernes funktionalitet og bebyggelsens samlede kvalitet. Projektet omfatter bl.a. nedrivning og miljøsanering, efterisolering af facader, renovering af altaner samt delvis udskiftning af døre og vinduer. Derudover udføres også strømpeforing af afløbsinstallationer, udskiftning af centralvarmeinstallationer og renovering af kloakledninger. Arbejderne gennemføres, mens boligerne fortsat er beboede. Det kræver en fleksibel udførelse, hvor renoveringen løbende tilpasses de eksisterende forhold i bebyggelsen. Samtidig tilrettelægges arbejdet med omtanke for, at beboerne fortsat skal kunne have en velfungerende hverdag, mens renoveringen står på.