Gastrolaboratorium
Bygherre
Espergærde Gymnasium
Kommune
Helsingør
TotalRådgiver
Mangor & Nagel Arkitekter
Bygherrerådgiver
Gymnasiefællesskabet
Areal
200 m²

Ombygning og tilbygning af eksisterende gymnasium

Entreprise: Hovedentreprise

Kategorier: Transformation, Renovering, Ombygning, Skoler, Samtidig beboelse / Samtidig drift

Periode: 2023


I 2023 gennemførte vi et spændende ombygningsprojekt på Espergærde Gymnasium & HF, mens de øvrige bygninger og undervisningslokaler var i fuld drift.


Projektet omfattede renovering og ombygning af det eksisterende naturfagslokale til et gastrolaboratorium – et undervisningslokale, hvor eleverne kan eksperimentere med forskellige typer af mad og fødevarer.


For at gøre plads til det nye gastrolaboratorium blev det tidligere naturfagslokale først ryddet for al inventar, hvorefter vi påbegyndte nedrivnings- og miljøsaneringsarbejderne. Førstnævnte omfattede bl.a. demontering af eksisterende gulvbelægninger og loftpaneler.


Miljøsaneringsarbejdet blev udført iht. gældende love og regler, hvortil vi både sørgede for, at der blev opstillet tætsluttende støvvægge, udført løbende kontrol og renhedstests samt anvendt de fornødne sikkerhedsremedier, inden området blev frigjort til videre arbejde. Vi havde stort fokus på, at miljøsaneringsarbejderne blev holdt adskilt fra de aktive skolearealer, samt at det miljøskadelige affald blev opbevaret i aflåste affaldscontainere inden videretransport til deponi.


Efter frigivelse af de færdigt sanerede arbejdsområder blev der lagt nye gulve samt lydpaneler i loft og vægge. Der blev også udført hultagninger i eksisterende lette vægge for at gøre plads til nye døre og vinduer samt etableret et separat ventilationsaggregat på taget for det nye emfang for at sikre en effektiv og optimal ventilation i gastrolaboratoriet.


Øvrige arbejder inkluderede bl.a. nye el- og vvs-installationer samt etablering af en ny udvendig adgangsvej fra den eksisterende krybekælder.

Det færdige gastrolaboratorium står nu klar til at tage godt imod og inspirere fremtidige generationer af madentusiaster og gastronomer.


✔ Hovedentreprise ✔ Bruger i fokus ✔ Håndtering af varslinger
✔ Bygning i drift ✔ Ombygning ✔ Samarbejde med driften
✔ Egenproduktion

Seneste projekter

Af Camilla Hunter • 4. august 2026
Ombygning og nyindretning af klubfaciliteter i Ballerup Entreprise: Hovedentreprise Kategorier: Renovering, Ombygning, Aktivitet / Fritid, Samtidig beboelse / Samtidig drift Periode: 2025 - 2026 I Ballerup har Ole Jepsen A/S stået for relokaliseringen af Ballerup Dartklub, der er blevet flyttet fra Foreningscenterets sydfløj til nye lokaler i nordfløjen. I forbindelse hermed er en række tidligere kontorlokaler blevet ombygget og indrettet til moderne klubfaciliteter, hvor spil, træning og klubliv er samlet under ét tag. Ombygningen omfattede bl.a. nedrivning af ikke-bærende vægge, etablering af nye ruminddelinger, renovering af gulve med nye belægninger samt opdatering af de tekniske installationer. Derudover er der blevet etableret nye dartbaner, kontorpladser og øvrige funktioner, der understøtter klubbens daglige aktiviteter. Et centralt element i projektet har været at skabe et indbydende dartområde, hvor både medlemmer og gæster får gode forhold omkring spillet. De nye faciliteter er suppleret med et barområde, hvor brugerne kan hente en forfriskning, mødes og udveksle historier mellem kampene. På den måde fungerer de nye lokaler også som et naturligt samlingspunkt for klubbens fællesskab.
Af Camilla Hunter • 4. august 2026
Facaderenovering af 78 ungdomsboliger i Hillerød Entreprise: Hovedentreprise Kategorier: Renovering, Almene boliger, Samtidig beboelse / Samtidig drift Periode: 2026 - Igangværende På Lanternen i Hillerød er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en facaderenovering af 78 ungdomsboliger, der administreres af Lejerbo. Formålet er at udbedre en række skader, som er opstået gennem årene, og samtidig styrke bygningernes klimaskærm. Projektet omfatter bl.a. nedbrydning af eksisterende murværk og opbygning af nye murede facader, etablering af nye regnskærme samt udbedring af betonfacader og øvrige bygningsdele, hvor der er konstateret skader. De planlagte arbejder afhjælper de nuværende udfordringer, samtidig med at bygningernes levetid forlænges. En stor del af boligerne er beboede, samtidig med at arbejdet på facader og øvrige bygningsdele gennemføres. Derfor koordineres byggepladsens indretning, adgangsforhold og arbejdsprocesser løbende, så renoveringen kan foregå, mens ejendommen fortsat er hjem for beboerne. Når renoveringen er afsluttet, vil Lanternen fremstå med et fornyet ydre, der matcher bebyggelsens fortsatte funktion som ungdomsboliger.
Af Camilla Hunter • 4. august 2026
Energirenovering af 90 almene boliger _________________________________________________________________________ Entreprise: Hovedentreprise Kategorier: Renovering, Almene boliger, Samtidig beboelse / Samtidig drift Periode: 2026 - 2027 I Espergærde er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en omfattende energirenovering af den almene boligbebyggelse Kløvermarken, som består af 90 boliger fordelt på 5 boligblokke. Formålet med renoveringen er at forbedre bebyggelsens energimæssige ydeevne og opgradere en række centrale bygningsdele og tekniske installationer. Dermed styrkes både boligernes funktionalitet og bebyggelsens samlede kvalitet. Projektet omfatter bl.a. nedrivning og miljøsanering, efterisolering af facader, renovering af altaner samt delvis udskiftning af døre og vinduer. Derudover udføres også strømpeforing af afløbsinstallationer, udskiftning af centralvarmeinstallationer og renovering af kloakledninger. Arbejderne gennemføres, mens boligerne fortsat er beboede. Det kræver en fleksibel udførelse, hvor renoveringen løbende tilpasses de eksisterende forhold i bebyggelsen. Samtidig tilrettelægges arbejdet med omtanke for, at beboerne fortsat skal kunne have en velfungerende hverdag, mens renoveringen står på.