Prøvestenen – Renovering og ombygning af 55 almene boliger

Entreprise: Hovedentreprise

Periode: 2025 - Igangværende


På Strandvejen i Frederiksværk har Ole Jepsen A/S gennemført en renovering og ombygning af den almene boligbebyggelse Prøvestenen. Bebyggelse er opført i 1950’erne og består af 55 boliger fordelt på fire boligblokke, som gennem projektet er blevet opgraderet med bedre funktionalitet, øget tilgængelighed og forbedrede rammer for beboerne.


Renoveringen blev gennemført med samtidig beboelse og etapevis genhusning i forbindelse med de indvendige arbejder. Det betød, at projektet skulle tilrettelæggelse omkring både de fysiske arbejder og beboernes skiftende situationer gennem byggeperioden. En struktureret proces med klar kommunikation og tæt koordinering var med til at skabe et godt grundlag for en tryg og hensynsfuld gennemførelse.


Projektet omfattede bl.a. etablering af altaner, udskiftning af døre og vinduer, efterisolering af hulmure samt nye køkkener, badeværelser, ventilationsanlæg og tekniske installationer. Derudover er 8 boliger blevet ombygget til tilgængelighedsboliger med en indretning, der imødekommer behovene hos både ældre beboere og personer med nedsat funktionsevne.


Til sidst er bebyggelsens fællesarealer og udeområder blevet opgraderet med ny belægning og beplantning, som bidrager til et mere sammenhængende udemiljø og et attraktivt boligområde for både beboere og brugere. 


✔Projektstyring ✔ Arbejdsmiljø
✔ Byggeledelse ✔ Beboerkoordinering

Seneste projekter

Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2026 I Ballerup har Ole Jepsen A/S stået for relokaliseringen af Ballerup Dartklub, der er blevet flyttet fra Foreningscenterets sydfløj til nye lokaler i nordfløjen. I forbindelse hermed er en række tidligere kontorlokaler blevet ombygget og indrettet til moderne klubfaciliteter, hvor spil, træning og klubliv er samlet under ét tag. Ombygningen omfattede bl.a. nedrivning af ikke-bærende vægge, etablering af nye ruminddelinger, renovering af gulve med nye belægninger samt opdatering af de tekniske installationer. Derudover er der blevet etableret nye dartbaner, kontorpladser og øvrige funktioner, der understøtter klubbens daglige aktiviteter. Et centralt element i projektet har været at skabe et indbydende dartområde, hvor både medlemmer og gæster får gode forhold omkring spillet. De nye faciliteter er suppleret med et barområde, hvor brugerne kan hente en forfriskning, mødes og udveksle historier mellem kampene. På den måde fungerer de nye lokaler også som et naturligt samlingspunkt for klubbens fællesskab. 
Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2026 - Igangværende På Lanternen i Hillerød er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en facaderenovering af 78 ungdomsboliger, der administreres af Lejerbo. Formålet er at udbedre en række skader, som er opstået gennem årene, og samtidig styrke bygningernes klimaskærm. Projektet omfatter bl.a. nedbrydning af eksisterende murværk og opbygning af nye murede facader, etablering af nye regnskærme samt udbedring af betonfacader og øvrige bygningsdele, hvor der er konstateret skader. De planlagte arbejder afhjælper de nuværende udfordringer, samtidig med at bygningernes levetid forlænges. En stor del af boligerne er beboede, samtidig med at arbejdet på facader og øvrige bygningsdele gennemføres. Derfor koordineres byggepladsens indretning, adgangsforhold og arbejdsprocesser løbende, så renoveringen kan foregå, mens ejendommen fortsat er hjem for beboerne. Når renoveringen er afsluttet, vil Lanternen fremstå med et fornyet ydre, der matcher bebyggelsens fortsatte funktion som ungdomsboliger. 
Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2025 - 2026 I Espergærde er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en omfattende energirenovering af den almene boligbebyggelse Kløvermarken, som består af 90 boliger fordelt på 5 boligblokke. Formålet med renoveringen er at forbedre bebyggelsens energimæssige ydeevne og opgradere en række centrale bygningsdele og tekniske installationer. Dermed styrkes både boligernes funktionalitet og bebyggelsens samlede kvalitet. Projektet omfatter bl.a. nedrivning og miljøsanering, efterisolering af facader, renovering af altaner samt delvis udskiftning af døre og vinduer. Derudover udføres også strømpeforing af afløbsinstallationer, udskiftning af centralvarmeinstallationer og renovering af kloakledninger. Arbejderne gennemføres, mens boligerne fortsat er beboede. Det kræver en fleksibel udførelse, hvor renoveringen løbende tilpasses de eksisterende forhold i bebyggelsen. Samtidig tilrettelægges arbejdet med omtanke for, at beboerne fortsat skal kunne have en velfungerende hverdag, mens renoveringen står på.