Klostergården
Bygherre
Lejerbo
Kommune
Hillerød
Rådgiver
EKAS Rådgivende Ingeniører A/S
Arkitekt
Mangor & Nagel Arkitekter
Areal
10.500 m²

Renovering og ombygning af 78 almene boliger _________________________________________________________________________

Entreprise: Hovedentreprise

Kategorier: Renovering, Ombygning, Almene boliger, Samtidig beboelse / Samtidig drift, Genhusning

Periode: 2023 - 2025


I august 2025 færdiggjorde Ole Jepsen A/S en omfattende helhedsrenovering og ombygning af den almene boligbebyggelse Klostergården i Hillerød. Bebyggelsen er opført i 1950'erne og består af 78 boliger fordelt på fire treetagesblokke.


Renoveringen omfattede bl.a. nedrivning og miljøsanering, renovering af badeværelser og køkkener samt udskiftning af døre og vinduer. Der blev desuden udført arbejder på brugsvands-, varme- og afløbsinstallationer i både boliger og terræn samt etableret nye ventilationsanlæg og tekniske installationer inden for vand, varme og el.


En væsentlig del af projektet var renoveringen af bebyggelsens klimaskærm, hvor tagene blev udskiftet og udført med nyt undertag, samtidig med at eksisterende tagrum og gavle blev efterisoleret. I forbindelse med tagarbejderne blev der desuden udført asbestsanering, som blev gennemført iht. gældende standarder og lovgivning.


Som en del af renoveringen blev 12 boliger også ombygget til tilgængelighedsboliger. I Blok D blev der etableret en ny elevator, og boligerne blev indrettet med forbedrede adgangsforhold. Samtidig blev der udført terrænregulering med niveaufri adgang til boligerne og de omkringliggende udearealer.


Projektet blev udført etapevist med samtidig beboelse og genhusning på matriklen. Klostergårdens placering i et tæt bebygget område med begrænsede byggepladsforhold gjorde logistikken til en væsentlig del af planlægningen. Adgangsforhold, byggeaktiviteter og materialeleverancer blev løbende koordineret, så beboerne kunne færdes sikkert omkring byggepladsen gennem de enkelte etaper.


Renoveringen tog udgangspunkt i Klostergårdens eksisterende karakter, samtidig med at bebyggelsen blev opgraderet med nye tekniske løsninger og forbedrede boligforhold.


✔ Hovedentreprise ✔ Almene boliger ✔ Altanrenovering
✔ Samarbejde med driften ✔ Renovering ✔ Bygning i drift

Seneste projekter

Af Camilla Hunter • 4. august 2026
Ombygning og nyindretning af klubfaciliteter i Ballerup Entreprise: Hovedentreprise Kategorier: Renovering, Ombygning, Aktivitet / Fritid, Samtidig beboelse / Samtidig drift Periode: 2025 - 2026 I Ballerup har Ole Jepsen A/S stået for relokaliseringen af Ballerup Dartklub, der er blevet flyttet fra Foreningscenterets sydfløj til nye lokaler i nordfløjen. I forbindelse hermed er en række tidligere kontorlokaler blevet ombygget og indrettet til moderne klubfaciliteter, hvor spil, træning og klubliv er samlet under ét tag. Ombygningen omfattede bl.a. nedrivning af ikke-bærende vægge, etablering af nye ruminddelinger, renovering af gulve med nye belægninger samt opdatering af de tekniske installationer. Derudover er der blevet etableret nye dartbaner, kontorpladser og øvrige funktioner, der understøtter klubbens daglige aktiviteter. Et centralt element i projektet har været at skabe et indbydende dartområde, hvor både medlemmer og gæster får gode forhold omkring spillet. De nye faciliteter er suppleret med et barområde, hvor brugerne kan hente en forfriskning, mødes og udveksle historier mellem kampene. På den måde fungerer de nye lokaler også som et naturligt samlingspunkt for klubbens fællesskab.
Af Camilla Hunter • 4. august 2026
Facaderenovering af 78 ungdomsboliger i Hillerød Entreprise: Hovedentreprise Kategorier: Renovering, Almene boliger, Samtidig beboelse / Samtidig drift Periode: 2026 - Igangværende På Lanternen i Hillerød er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en facaderenovering af 78 ungdomsboliger, der administreres af Lejerbo. Formålet er at udbedre en række skader, som er opstået gennem årene, og samtidig styrke bygningernes klimaskærm. Projektet omfatter bl.a. nedbrydning af eksisterende murværk og opbygning af nye murede facader, etablering af nye regnskærme samt udbedring af betonfacader og øvrige bygningsdele, hvor der er konstateret skader. De planlagte arbejder afhjælper de nuværende udfordringer, samtidig med at bygningernes levetid forlænges. En stor del af boligerne er beboede, samtidig med at arbejdet på facader og øvrige bygningsdele gennemføres. Derfor koordineres byggepladsens indretning, adgangsforhold og arbejdsprocesser løbende, så renoveringen kan foregå, mens ejendommen fortsat er hjem for beboerne. Når renoveringen er afsluttet, vil Lanternen fremstå med et fornyet ydre, der matcher bebyggelsens fortsatte funktion som ungdomsboliger.
Af Camilla Hunter • 4. august 2026
Energirenovering af 90 almene boliger _________________________________________________________________________ Entreprise: Hovedentreprise Kategorier: Renovering, Almene boliger, Samtidig beboelse / Samtidig drift Periode: 2026 - 2027 I Espergærde er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en omfattende energirenovering af den almene boligbebyggelse Kløvermarken, som består af 90 boliger fordelt på 5 boligblokke. Formålet med renoveringen er at forbedre bebyggelsens energimæssige ydeevne og opgradere en række centrale bygningsdele og tekniske installationer. Dermed styrkes både boligernes funktionalitet og bebyggelsens samlede kvalitet. Projektet omfatter bl.a. nedrivning og miljøsanering, efterisolering af facader, renovering af altaner samt delvis udskiftning af døre og vinduer. Derudover udføres også strømpeforing af afløbsinstallationer, udskiftning af centralvarmeinstallationer og renovering af kloakledninger. Arbejderne gennemføres, mens boligerne fortsat er beboede. Det kræver en fleksibel udførelse, hvor renoveringen løbende tilpasses de eksisterende forhold i bebyggelsen. Samtidig tilrettelægges arbejdet med omtanke for, at beboerne fortsat skal kunne have en velfungerende hverdag, mens renoveringen står på.