HILLERØDGADES SKOLE- Renovering af folkeskole

HILLERØDGADES SKOLE: RENOVERING OG OMBYGNING AF TIDLIGERE FOLKESKOLE TIL NY SPECIALSKOLE


På Ørholmgade i København N er en tidligere folkeskole blevet renoveret og ombygget til nye formål med Ole Jepsen A/S som hovedentreprenør. Projektet blev udført over en 1-årig periode fra sommeren 2014 til sommeren 2015.



Skolen, der går under navnet Hillerødgades Skole, er opført omkring 1915 og kategoriseret som bevaringsværdig i klasse 3. Skolen består af et symmetrisk anlæg med en trelænget hovedbygning i 5 etager. De 3 længer omslutter en skolegård med adgang fra Ørholmgade. Til bebyggelsen hører også 2 villaer, der flugter med de 2 sidefløje. Det samlede etageareal for skolen ender derfor på omkring 5.000 m2.


Under nærværende hovedentreprise er Hillerødgades Skolen blevet transformeret til en indbydende og læringsfremmende specialskole med plads til ca. 132 elever fordelt over 14 klasser. Hertil er en del af bebyggelsen også blevet ombygget til Fritidshjemmet Galaksen med plads til ca. 85 børn.  


Projektet omfattede flere forskellige bygningsarbejder, herunder nedrivning og miljøsanering samt nye døre, vinduer, tekniske installationer, ventilationsanlæg mv. Hertil blev der også udført kloak, afløb, befæstning og beplantning i terrænet.


I hovedbygningen er en stor del af de eksisterende rum blevet renoveret og ombygget til brug for den nye specialskole. I forbindelse hermed er der blevet etableret nye klasselokaler, garderoberum, fællesrum, handicaptoiletter, personale- og administrationslokaler samt fritidshjem for de mindste og mellemste børn. Hertil er det eksisterende bibliotek også blevet udvidet ved at inddrage de omkringliggende gangarealer.


Fritidshjemmet for de ældste børn er placeret i den sydvestlige villa, der også er blevet indrettet med nye kontorer, personalerum, bade- og omklædningsfaciliteter, toiletter samt teknikrum og værksted. I den sydøstlige villa er der etableret nye arbejdspladser til skolens personale, ressourcecenter og depotrum.

Til sidst er legepladsen i skolegården blevet istandsat med nye gynger, trampoliner, rutsjebane, klatrestativer, gummibelægninger mv. for at skabe glæde og fremme en positiv social interaktion mellem skolens elever.  


Her i Ole Jepsen A/S er vi stolte af at have etableret en specialskole på Hillerødgades Skole, hvor børn med særlige behov kan trives og udvikle sig. 

✔ Hovedentreprise ✔ Special skole ✔ Bevaringsværdig
✔ Samarbejde med driften ✔ Renovering ✔ Miljøsanering

Seneste projekter

Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2026 I Ballerup har Ole Jepsen A/S stået for relokaliseringen af Ballerup Dartklub, der er blevet flyttet fra Foreningscenterets sydfløj til nye lokaler i nordfløjen. I forbindelse hermed er en række tidligere kontorlokaler blevet ombygget og indrettet til moderne klubfaciliteter, hvor spil, træning og klubliv er samlet under ét tag. Ombygningen omfattede bl.a. nedrivning af ikke-bærende vægge, etablering af nye ruminddelinger, renovering af gulve med nye belægninger samt opdatering af de tekniske installationer. Derudover er der blevet etableret nye dartbaner, kontorpladser og øvrige funktioner, der understøtter klubbens daglige aktiviteter. Et centralt element i projektet har været at skabe et indbydende dartområde, hvor både medlemmer og gæster får gode forhold omkring spillet. De nye faciliteter er suppleret med et barområde, hvor brugerne kan hente en forfriskning, mødes og udveksle historier mellem kampene. På den måde fungerer de nye lokaler også som et naturligt samlingspunkt for klubbens fællesskab. 
Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2026 - Igangværende På Lanternen i Hillerød er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en facaderenovering af 78 ungdomsboliger, der administreres af Lejerbo. Formålet er at udbedre en række skader, som er opstået gennem årene, og samtidig styrke bygningernes klimaskærm. Projektet omfatter bl.a. nedbrydning af eksisterende murværk og opbygning af nye murede facader, etablering af nye regnskærme samt udbedring af betonfacader og øvrige bygningsdele, hvor der er konstateret skader. De planlagte arbejder afhjælper de nuværende udfordringer, samtidig med at bygningernes levetid forlænges. En stor del af boligerne er beboede, samtidig med at arbejdet på facader og øvrige bygningsdele gennemføres. Derfor koordineres byggepladsens indretning, adgangsforhold og arbejdsprocesser løbende, så renoveringen kan foregå, mens ejendommen fortsat er hjem for beboerne. Når renoveringen er afsluttet, vil Lanternen fremstå med et fornyet ydre, der matcher bebyggelsens fortsatte funktion som ungdomsboliger. 
Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2025 - 2026 I Espergærde er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en omfattende energirenovering af den almene boligbebyggelse Kløvermarken, som består af 90 boliger fordelt på 5 boligblokke. Formålet med renoveringen er at forbedre bebyggelsens energimæssige ydeevne og opgradere en række centrale bygningsdele og tekniske installationer. Dermed styrkes både boligernes funktionalitet og bebyggelsens samlede kvalitet. Projektet omfatter bl.a. nedrivning og miljøsanering, efterisolering af facader, renovering af altaner samt delvis udskiftning af døre og vinduer. Derudover udføres også strømpeforing af afløbsinstallationer, udskiftning af centralvarmeinstallationer og renovering af kloakledninger. Arbejderne gennemføres, mens boligerne fortsat er beboede. Det kræver en fleksibel udførelse, hvor renoveringen løbende tilpasses de eksisterende forhold i bebyggelsen. Samtidig tilrettelægges arbejdet med omtanke for, at beboerne fortsat skal kunne have en velfungerende hverdag, mens renoveringen står på.