KASPERSKOLEN– Renovering og ombygning til specialskole

KASPERSKOLEN: RENOVERING OG OMBYGNING AF PROFESSIONSHØJSKOLE TIL SPECIALSKOLE FOR BØRN MED AUTISME

 

I Skovlunde har vi gennemført en renovering og ombygning af et bygningskompleks på i alt 10.000 m2. Bygningskomplekset var oprindeligt en professionshøjskole, der nu er blevet delt i to. Ca. 5.000 m2 er blevet totalrenoveret til brug for specialskolen Kasperskolen, mens de øvrige 5.000 m2 er blevet ombygget til et alment bo- og dagtilbud under anden entreprise. 


Målet med renoveringen af Kasperskolen var at skabe bedre læringsmiljøer for skolens elever og ansatte. Der blev både etableret nye faglokaler for sløjd, kemi og fysik samt fælleslokaler som bibliotek og storkøkken. Ved at anvende lydabsorberende materialer sikrede vi, at støjen fra de forskellige lokaler ikke kom til at forstyrre undervisningen i de nærliggende rum.


Forud for arbejdsopstart gennemførte vi en større miljøsanering af bebyggelsen. Der var bl.a. konstateret asbest i flisebeklædning og vægfuger samt skimmel i vægkonstruktionerne. Selvom Kasperskolen ikke var i brug, mens arbejderne blev udført, gik vi på ingen måde på kompromis med sikkerheden. Der blev opsat tætsluttende støvvægge, etableret undertryk og opsat 3-kammersluse, så der ikke var nogen chance for, at støvet fra de miljøskadelige stoffer blev spredt til andre dele af bygningen. Hertil blev der løbende udført kontrol og renhedstest igennem hele processen, inden vi gav grønt lys til videre arbejde.


Øvrige bygningsarbejder inkluderede renovering af brandskel og tagkonstruktion, udskiftning af ventilationsanlæg, tekniske installationer, vinduer og døre samt etablering af solafskærmning. Resultatet af disse arbejder var en energibesparelse, et bedre indeklima samt en øget sikkerhed og komfort for skolens brugere.

Til sidst omfattede renoveringen også udearealerne, hvor vi udførte et større anlægsarbejde. Der blev bl.a. etableret nye parkeringspladser, skure, legepladser og fællesområder. Målet var at skabe samhørighed mellem de indendørs og udendørs arealer, så begge ville kunne inddrages aktivt i den daglige undervisning.


Selvom Kasperskolen ikke var i drift under projektets udførelse, havde vi igennem hele forløbet et tæt samarbejde med den nærtliggende Skovlunde Skole. Vi indgik bl.a. en aftale om, at vi i bestemte tidsrum kunne anvende en del af Skovlunde Skolens parkeringsarealer til at afvikle materialeleverancer. Vi sørgede også for, at Skovlunde Skolen blev rettidig varslet omkring nærværende arbejder på Kasperskolen, der potentielt kunne have en indvirken på skolens egen dagligdag.

Der er ingen tvivl om, at renoveringen af Kasperskolen har bidraget til at skabe moderne og funktionelle faciliteter, der vil komme både elever og ansatte til gavn mange år i fremtiden.

✔ Totalentreprise ✔ Renovering ✔ Skole
✔ Samarbejde med drift ✔ Varslinger ✔ Energibesparelser

Seneste projekter

Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2026 I Ballerup har Ole Jepsen A/S stået for relokaliseringen af Ballerup Dartklub, der er blevet flyttet fra Foreningscenterets sydfløj til nye lokaler i nordfløjen. I forbindelse hermed er en række tidligere kontorlokaler blevet ombygget og indrettet til moderne klubfaciliteter, hvor spil, træning og klubliv er samlet under ét tag. Ombygningen omfattede bl.a. nedrivning af ikke-bærende vægge, etablering af nye ruminddelinger, renovering af gulve med nye belægninger samt opdatering af de tekniske installationer. Derudover er der blevet etableret nye dartbaner, kontorpladser og øvrige funktioner, der understøtter klubbens daglige aktiviteter. Et centralt element i projektet har været at skabe et indbydende dartområde, hvor både medlemmer og gæster får gode forhold omkring spillet. De nye faciliteter er suppleret med et barområde, hvor brugerne kan hente en forfriskning, mødes og udveksle historier mellem kampene. På den måde fungerer de nye lokaler også som et naturligt samlingspunkt for klubbens fællesskab. 
Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2026 - Igangværende På Lanternen i Hillerød er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en facaderenovering af 78 ungdomsboliger, der administreres af Lejerbo. Formålet er at udbedre en række skader, som er opstået gennem årene, og samtidig styrke bygningernes klimaskærm. Projektet omfatter bl.a. nedbrydning af eksisterende murværk og opbygning af nye murede facader, etablering af nye regnskærme samt udbedring af betonfacader og øvrige bygningsdele, hvor der er konstateret skader. De planlagte arbejder afhjælper de nuværende udfordringer, samtidig med at bygningernes levetid forlænges. En stor del af boligerne er beboede, samtidig med at arbejdet på facader og øvrige bygningsdele gennemføres. Derfor koordineres byggepladsens indretning, adgangsforhold og arbejdsprocesser løbende, så renoveringen kan foregå, mens ejendommen fortsat er hjem for beboerne. Når renoveringen er afsluttet, vil Lanternen fremstå med et fornyet ydre, der matcher bebyggelsens fortsatte funktion som ungdomsboliger. 
Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2025 - 2026 I Espergærde er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en omfattende energirenovering af den almene boligbebyggelse Kløvermarken, som består af 90 boliger fordelt på 5 boligblokke. Formålet med renoveringen er at forbedre bebyggelsens energimæssige ydeevne og opgradere en række centrale bygningsdele og tekniske installationer. Dermed styrkes både boligernes funktionalitet og bebyggelsens samlede kvalitet. Projektet omfatter bl.a. nedrivning og miljøsanering, efterisolering af facader, renovering af altaner samt delvis udskiftning af døre og vinduer. Derudover udføres også strømpeforing af afløbsinstallationer, udskiftning af centralvarmeinstallationer og renovering af kloakledninger. Arbejderne gennemføres, mens boligerne fortsat er beboede. Det kræver en fleksibel udførelse, hvor renoveringen løbende tilpasses de eksisterende forhold i bebyggelsen. Samtidig tilrettelægges arbejdet med omtanke for, at beboerne fortsat skal kunne have en velfungerende hverdag, mens renoveringen står på.