OLE JEPSEN A/S

DET SIKRE VALG

Fra tegning til virkelighed – se vores seneste byggerier

Se hvordan vi forvandler tegninger til virkelighed. 

Bliv inspireret af vores nyeste byggerier, der kombinerer arkitektur, kvalitet og bæredygtighed.

Bliv en del af holdet – din fremtid begynder her.

Vil du bygge din fremtid med os? 

Udforsk dine muligheder og bliv en del af et professionelt team, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Tillid bygger resultater – oplev vores kunders fortællinger

Kig med bag facaden hos vores kunder. Oplev hvordan vi sammen med bygherrer, arkitekter og rådgivere skaber holdbare resultater og bygger langvarige relationer.

OLE JEPSEN A/S – Specialister i Total- og Hovedentrepriser

Hos Ole Jepsen A/S skaber vi kvalitetsbyggeri med fokus på ansvarlig projektledelse, økonomisk sikkerhed og rettidig aflevering.

Vi leverer både nybyggeri og renoveringer med særlig ekspertise i komplekse projekter og bygninger i drift.

Sammen med bygherrer, arkitekter og rådgivere sikrer vi høj faglighed, tillid og resultater fra idé til færdigt byggeri.

LÆS MERE

UDVALGTE PROJEKTER

Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2026 I Ballerup har Ole Jepsen A/S stået for relokaliseringen af Ballerup Dartklub, der er blevet flyttet fra Foreningscenterets sydfløj til nye lokaler i nordfløjen. I forbindelse hermed er en række tidligere kontorlokaler blevet ombygget og indrettet til moderne klubfaciliteter, hvor spil, træning og klubliv er samlet under ét tag. Ombygningen omfattede bl.a. nedrivning af ikke-bærende vægge, etablering af nye ruminddelinger, renovering af gulve med nye belægninger samt opdatering af de tekniske installationer. Derudover er der blevet etableret nye dartbaner, kontorpladser og øvrige funktioner, der understøtter klubbens daglige aktiviteter. Et centralt element i projektet har været at skabe et indbydende dartområde, hvor både medlemmer og gæster får gode forhold omkring spillet. De nye faciliteter er suppleret med et barområde, hvor brugerne kan hente en forfriskning, mødes og udveksle historier mellem kampene. På den måde fungerer de nye lokaler også som et naturligt samlingspunkt for klubbens fællesskab. 
Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2025 - 2026 I Rødovre har Ole Jepsen A/S gennemført en omfattende ombygning af en tidligere SFO i en bevaringsværdig bebyggelse. Bygningen danner nu ramme om Kærhuset – et nyt specialdagtilbud for børn med særlige behov i alderen 0-6 år. Bebyggelsen er registret som bevaringsværdig klasse 2, og ombygningen er derfor gennemført med fokus på at integrere de nye funktioner, samtidig med at de arkitektoniske kvaliteter bevares. Samtidig er der taget særlige hensyn til de fredede træer og buske på udearealerne, som er en vigtig del af stedets samlede udtryk. Ombygningen omfattede blandt andet miljøsanering, nye gulve og lofter, efterisolering af eksisterende bygningsdele, tagrenovering samt nye ventilationsanlæg og tekniske installationer. Under arbejdet blev der desuden konstateret asbest i den eksisterende isolering, som blev fjernet gennem en kontrolleret miljøsanering i overensstemmelse med gældende krav. Indvendigt er de eksisterende rammer blevet tilpasset det nye specialdagtilbud med bl.a. grupperum, sanserum, motorikrum, aflastningsrum og hygiejnerum med puslepladser. Derudover er der etableret nye personalefaciliteter, mødelokaler, handicaptoiletter samt køkken og spiseområde. Indretningen giver dermed mulighed for forskellige typer af aktiviteter, der kan tilpasses det enkelte barns behov gennem dagen. Projektet blev gennemført samtidig med, at børnehuset Villa Kulla var i fuld drift i de tilstødende bygninger. Da institutionerne delte både adgangsforhold og parkeringsareal, blev byggeaktiviteterne nøje tilrettelagt med fokus på sikkerhed og hensyntagen til brugerne. Blandt andet blev støjende arbejder planlagt med hensyn til institutionens aktiviteter og børnenes behov for ro i løbet af dagen.
Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2026 - Igangværende To boligblokke fra efterkrigstiden gennemgår lige nu en omfattende helhedsrenovering, hvor moderne energiløsninger forenes med øget komfort og et sundere indeklima. Renoveringen udføres etapevis, mens beboerne fortsat bor i ejendommene. Det stiller høje krav til planlægning, logistik og en byggeproces, hvor koordinering og klar kommunikation er lige så afgørende som det håndværksmæssige arbejde. Med en fast beboerkoordinator og løbende dialog skaber vi et forløb, hvor hverdagen kan fungere sideløbende med byggeriet. Projektet omfatter blandt andet miljøsanering, etablering af nye tegltage, facaderenovering, udskiftning af vinduer og montering af altaner. Samtidig installeres der nye ventilationsanlæg, dele af elinstallationerne fornyes, og tagene forberedes med solceller som led i bebyggelsens energioptimering. Der er tale om et teknisk komplekst projekt, hvor tagkonstruktionerne genopbygges med ny isolering, undertag og tegl, mens asbest- og blyholdige bygningsdele saneres under kontrollerede forhold. Derudover efterisoleres facaderne, som sammen med de nye lavenergivinduer bidrager til et lavere energiforbrug og et bedre indeklima. Projektet er et eksempel på, hvordan omfattende renoveringsarbejder kan gennemføres i en beboet ejendom uden at gå på kompromis med hverken kvalitet, sikkerhed eller den daglige drift.