STENGÅRD SKOLE - Renovering og istandsættelse

STENGÅRD SKOLE: Renovering og istandsættelse af to sammenhængende bygninger


I perioden juni 2020 – marts 2021 har vi som hovedentreprenør gennemført en spændende og udfordrende byggesag på Stengård Skole i Lyngby. Skolen er opført efter tegninger af den danske arkitekt Vilhelm Lauritzen og klassificeret som bevaringsværdig i kategori SAVE 3.


Projektet omfattede en større renovering af to sammenhængende bygninger – Blok 6 og Blok 7 – der til dagligt bliver brugt af skolens indskoling og SFO. Efter ønske fra Stengård Skolen fuldførte vi en nytænkning af den klassiske klasseværelsesform for at fremme en større grad af fællesundervisning og gruppearbejde. De hidtidige lukkede klasselokaler blev således åbnet op, og gangarealerne blev inddraget, for at skabe ét stort læringslokale med forskellige zoner og funktioner. For at forbygge eventuelle støjgener blev der både monteret et akustikloft samt lagt ekstra isolering ind bag den eksisterende forskalling. Alle arbejder blev udført i tæt samarbejde med Stengård Skolens lærere og pædagoger, Gladsaxe Kommune og læringslaboratoriet Future Classroom Lab.


Som følge af skolens bevaringsværdighed blev byggesagen gennemført med største forsigtighed og under stor hensyntagen til Stengård Skolens arkitektoniske detaljer og iboende historie. Målet var at finde den rette balance mellem bevaring og forbedring, så bibeholdelsen af de bevaringsværdige elementer ikke kom til at kompromittere bygningernes overordnede kvalitet.


Det var et væsentligt projektkriterium, at Stengård Skolen kunne forblive i drift, mens renoveringen af Blok 6 og Blok 7 blev udført. Projektet blev derfor gennemført i 2 etaper, så den ene bygning kunne forblive i drift, mens den anden blev renoveret.


Vi havde en tæt og løbende koordinering med skolens drift og ledelse, så byggeriet fik så lidt indvirkning på elevernes og de ansattes dagligdag. Af hensyn til sikkerheden blev alle aktive bygningsområder også indhegnet forsvarligt, så det ikke var muligt for uvedkommende at få adgang dertil.



Vi er overbeviste om, at de forbedringer, der er blevet udført på Stengård Skole, vil have en positiv effekt på elevernes trivsel og præstationer. Ved at genoverveje de traditionelle læringsrum har vi nemlig været med til at give eleverne et større frirum til at udfolde sig og styrke deres sociale og personlige kompetencer. 

✔ Hovedentreprise ✔ Ombygning ✔ I drift under renovering
✔ Samarbejde med driften ✔ Renovering ✔ Bevaringsværdig

Seneste projekter

Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2026 I Ballerup har Ole Jepsen A/S stået for relokaliseringen af Ballerup Dartklub, der er blevet flyttet fra Foreningscenterets sydfløj til nye lokaler i nordfløjen. I forbindelse hermed er en række tidligere kontorlokaler blevet ombygget og indrettet til moderne klubfaciliteter, hvor spil, træning og klubliv er samlet under ét tag. Ombygningen omfattede bl.a. nedrivning af ikke-bærende vægge, etablering af nye ruminddelinger, renovering af gulve med nye belægninger samt opdatering af de tekniske installationer. Derudover er der blevet etableret nye dartbaner, kontorpladser og øvrige funktioner, der understøtter klubbens daglige aktiviteter. Et centralt element i projektet har været at skabe et indbydende dartområde, hvor både medlemmer og gæster får gode forhold omkring spillet. De nye faciliteter er suppleret med et barområde, hvor brugerne kan hente en forfriskning, mødes og udveksle historier mellem kampene. På den måde fungerer de nye lokaler også som et naturligt samlingspunkt for klubbens fællesskab. 
Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2026 - Igangværende På Lanternen i Hillerød er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en facaderenovering af 78 ungdomsboliger, der administreres af Lejerbo. Formålet er at udbedre en række skader, som er opstået gennem årene, og samtidig styrke bygningernes klimaskærm. Projektet omfatter bl.a. nedbrydning af eksisterende murværk og opbygning af nye murede facader, etablering af nye regnskærme samt udbedring af betonfacader og øvrige bygningsdele, hvor der er konstateret skader. De planlagte arbejder afhjælper de nuværende udfordringer, samtidig med at bygningernes levetid forlænges. En stor del af boligerne er beboede, samtidig med at arbejdet på facader og øvrige bygningsdele gennemføres. Derfor koordineres byggepladsens indretning, adgangsforhold og arbejdsprocesser løbende, så renoveringen kan foregå, mens ejendommen fortsat er hjem for beboerne. Når renoveringen er afsluttet, vil Lanternen fremstå med et fornyet ydre, der matcher bebyggelsens fortsatte funktion som ungdomsboliger. 
Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2025 - 2026 I Espergærde er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en omfattende energirenovering af den almene boligbebyggelse Kløvermarken, som består af 90 boliger fordelt på 5 boligblokke. Formålet med renoveringen er at forbedre bebyggelsens energimæssige ydeevne og opgradere en række centrale bygningsdele og tekniske installationer. Dermed styrkes både boligernes funktionalitet og bebyggelsens samlede kvalitet. Projektet omfatter bl.a. nedrivning og miljøsanering, efterisolering af facader, renovering af altaner samt delvis udskiftning af døre og vinduer. Derudover udføres også strømpeforing af afløbsinstallationer, udskiftning af centralvarmeinstallationer og renovering af kloakledninger. Arbejderne gennemføres, mens boligerne fortsat er beboede. Det kræver en fleksibel udførelse, hvor renoveringen løbende tilpasses de eksisterende forhold i bebyggelsen. Samtidig tilrettelægges arbejdet med omtanke for, at beboerne fortsat skal kunne have en velfungerende hverdag, mens renoveringen står på.