FORÅRETS FIRMAARRANGEMENT: Fællesskab, flæsk og frygtindgydende frisbee’er

I sidste uge havde Ole Jepsen A/S lagt an til en eftermiddag med masser af sund konkurrence og (for nogen) en god portion frygt, da forårets medarbejderarrangement løb over stablen på Disc Golf banen hos Kildedal Event. 


Som aftalt stod alle medarbejdere klar præcist klokken 17 iført solide vandresko samt forskellige grader af rædsel i øjnene, så man i fællesskab kunne modtage en kort introduktion til spillets regler, inden holdene blev fordelt rundt på banen. Her blev det også fortalt, at der ikke bare var én, men hele tre præmier på spil. Det hold og den spiller, der havde gennemført med det færreste antal kast, ville nemlig til slut blive kåret som vindere og modtage både diplomer og retten til at prale. Og samtidig var der også en ekstra præmie at vinde, hvis man formåede at tage dagens bedste foto. 


Det betød derfor også, at fra det øjeblik, hvor medarbejderne fik en disc i hånden, så var der ikke længere noget, der hed ”kære mor”. Fra alle retninger fløj discene rundt, godt hjulpet på vej at tilråb fra de forskellige teams. Det skulle dog hurtigt vise sig, at den største modstander ikke var de andre teams. I stedet måtte medarbejderne kæmpe en brav kamp mod terrænet, der bød på både strategisk placerede træer, buskadser, hegn og åer. Hertil bestod banen også af 18 ”huller”, hvilket betød, at kastekvaliteten til tider måtte vige for tidselementet. I flere tilfælde var det således i mindre grad et spørgsmål om teknik, men i stedet et spørgsmål om at sige en kort bøn, svinge armen og håbe på det bedste. At dette ikke altid førte til de bedste resultater, er der ingen grund til at dvæle mere ved end højst nødvendigt. Men det er vist sikkert at sige, at nogle medarbejdere fik gjort sig lidt mere bekendt med den nærliggende å end andre. 


Omkring klokken 19 blev der gjort en hurtig hovedoptælling for at sikre, at alle medarbejdere havde formået at kæmpe sig helskinnet igennem vandhuller, sandbunkere og krat, inden præmieoverrækelsen gik i gang. Vinderne blev hold 2, hvor også vores murerlærling Frederik tog prisen som den bedste spiller. Frederik fik derfor overrakt det famøse vandretrofæ som traditionen tro følger den af Ole Jepsen A/S’ medarbejdere, der har brilleret til det seneste firmaarrangement. Til slut blev der sat fælles kurs mod Cafe Skomagerhuset, hvor menuen stod på stegt flæsk ad libitum. Her blev der med højt humør sammenlignet blå mærker og udvekslet krigshistorier fra dagens strabadser, inden aftenen blev rundet af med en samlet skål for en succesfuld eftermiddag. 


  • Slide title

    Write your caption here
    Button
  • Slide title

    Write your caption here
    Button
  • Slide title

    Write your caption here
    Button
  • Slide title

    Write your caption here
    Button
  • Slide title

    Write your caption here
    Button
  • Slide title

    Write your caption here
    Button
  • Slide title

    Write your caption here
    Button
  • Slide title

    Write your caption here
    Button
  • Slide title

    Write your caption here
    Button

Seneste projekter

Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2026 I Ballerup har Ole Jepsen A/S stået for relokaliseringen af Ballerup Dartklub, der er blevet flyttet fra Foreningscenterets sydfløj til nye lokaler i nordfløjen. I forbindelse hermed er en række tidligere kontorlokaler blevet ombygget og indrettet til moderne klubfaciliteter, hvor spil, træning og klubliv er samlet under ét tag. Ombygningen omfattede bl.a. nedrivning af ikke-bærende vægge, etablering af nye ruminddelinger, renovering af gulve med nye belægninger samt opdatering af de tekniske installationer. Derudover er der blevet etableret nye dartbaner, kontorpladser og øvrige funktioner, der understøtter klubbens daglige aktiviteter. Et centralt element i projektet har været at skabe et indbydende dartområde, hvor både medlemmer og gæster får gode forhold omkring spillet. De nye faciliteter er suppleret med et barområde, hvor brugerne kan hente en forfriskning, mødes og udveksle historier mellem kampene. På den måde fungerer de nye lokaler også som et naturligt samlingspunkt for klubbens fællesskab. 
Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2026 - Igangværende På Lanternen i Hillerød er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en facaderenovering af 78 ungdomsboliger, der administreres af Lejerbo. Formålet er at udbedre en række skader, som er opstået gennem årene, og samtidig styrke bygningernes klimaskærm. Projektet omfatter bl.a. nedbrydning af eksisterende murværk og opbygning af nye murede facader, etablering af nye regnskærme samt udbedring af betonfacader og øvrige bygningsdele, hvor der er konstateret skader. De planlagte arbejder afhjælper de nuværende udfordringer, samtidig med at bygningernes levetid forlænges. En stor del af boligerne er beboede, samtidig med at arbejdet på facader og øvrige bygningsdele gennemføres. Derfor koordineres byggepladsens indretning, adgangsforhold og arbejdsprocesser løbende, så renoveringen kan foregå, mens ejendommen fortsat er hjem for beboerne. Når renoveringen er afsluttet, vil Lanternen fremstå med et fornyet ydre, der matcher bebyggelsens fortsatte funktion som ungdomsboliger. 
Af Camilla Hunter 4. august 2026
Entreprise: Hovedentreprise Periode: 2025 - 2026 I Espergærde er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en omfattende energirenovering af den almene boligbebyggelse Kløvermarken, som består af 90 boliger fordelt på 5 boligblokke. Formålet med renoveringen er at forbedre bebyggelsens energimæssige ydeevne og opgradere en række centrale bygningsdele og tekniske installationer. Dermed styrkes både boligernes funktionalitet og bebyggelsens samlede kvalitet. Projektet omfatter bl.a. nedrivning og miljøsanering, efterisolering af facader, renovering af altaner samt delvis udskiftning af døre og vinduer. Derudover udføres også strømpeforing af afløbsinstallationer, udskiftning af centralvarmeinstallationer og renovering af kloakledninger. Arbejderne gennemføres, mens boligerne fortsat er beboede. Det kræver en fleksibel udførelse, hvor renoveringen løbende tilpasses de eksisterende forhold i bebyggelsen. Samtidig tilrettelægges arbejdet med omtanke for, at beboerne fortsat skal kunne have en velfungerende hverdag, mens renoveringen står på.