Børnehuset Møllehuset
Bygherre
Lejre kommune
Kommune
Lejre
Rådgiver
A-J Rådgivende Ingeniører
Rådgiver
SCHOU BIRKENDORF ApS
Areal
800 m²

Transformation og udvidelse af daginstitution  __________________________________________________________________

Entreprise: Hovedentreprise

Kategorier: Transformation, Renovering, Ombygning, Nybyggeri, Daginstitutioner, Samtidig beboelse / Samtidig drift

Periode: 2024 - 2026


I Kirke Såby har Børnehuset Møllehuset gennemgået en omfattende udvidelse, ombygning og renovering, der har øget institutionens kapacitet og skabt bedre sammenhæng mellem nye og eksisterende bygningsdele. Samtidig er der blevet tilført en række nye funktioner, som imødekommer institutionens behov for fleksible løsninger og en mere funktionel indretning.



Udvidelsen omfattede en ny tilbygning og mellembygning, der forbinder den eksisterende bebyggelse med de nye funktioner. Her er der indrettet grupperum, fællesarealer, garderober, børnetoiletter med puslepladser samt teknik- og rengøringsrum. Derudover er der opført en ny liggehal samt et krybberum til institutionens yngste børn. 


I den eksisterende bebyggelse er der udført en række ombygnings- og renoveringsarbejder, herunder tilpasning af personalefaciliteter, kontorer og toiletter. Samtidig er der etableret nye ventilationsanlæg, som bidrager til et sundere indeklima og forbedrede forhold for både børn og ansatte.


Byggeriet blev gennemført, mens børnehuset var i fuld drift. Arbejdet blev tilrettelagt med stort fokus på institutionens brugere, bl.a. gennem tydelig afskærmning af byggepladsens områder, sikre adgangsveje og løbende dialog med ledelse og personale. Derudover blev støjende aktiviteter planlagt, så de i videst muligt omfang kunne gennemføres uden at forstyrre børnehusets daglige aktiviteter.


Med transformationen fremstår de eksisterende bygninger og nye tilbygninger som en sammenhængende helhed med forbedrede fysiske rammer, øget funktionalitet og et miljø, der understøtter både leg, læring og trivsel.

Seneste projekter

11. november 2026
Renovering af tag og facader på skole i drift __________________________________________________________________ Entreprise: Hovedentreprise Kategorier: Renovering, Skoler, Samtidig beboelse / Samtidig drift Periode: 2025 - 2027 I Brøndby har Ole Jepsen A/S som hovedentreprenør gennemført en omfattende tag- og facaderenovering på UCN10, hvor 12 bygninger har fået nye tagløsninger, renoverede facader og en opgraderet brandsikring. Renoveringen omfattede udskiftning af de eksisterende tegltage til nye tagpaptage med listedækning, hvor tagkonstruktionerne først blev renset og derefter genopbygget med ny isolering. I den forbindelse blev spærene forstærket, inden konstruktionerne blev lukket med rupløjede brædder og afsluttet med den nye tagløsning. Samtidig er flere af bygningsfacaderne blevet renoveret og genopbygget med nye skifferplader, ligesom bygningernes brandsikring er blevet opgraderet. Inden renoveringsarbejderne gik i gang, blev der gennemført en omfattende miljøsanering, hvor asbestholdige facadeplader, tagdele og lofter blev saneret og fjernet under kontrollerede forhold. Arbejdet krævede en nøje planlagt proces med klare sikkerhedsforanstaltninger og en løbende koordinering, der tog hensyn til skolens elever og medarbejdere.  Projektet blev udført, mens UCN10 fortsat var i fuld drift. For at sikre en velfungerende skolehverdag blev arbejdet løbende koordineret med skolens drift, så både elever og medarbejdere kunne færdes trygt, mens renoveringen stod på. Derudover blev støjende arbejder planlagt, så de ikke forstyrrede undervisningen i perioder med eksamener.
Af Camilla Hunter • 4. august 2026
Ombygning og nyindretning af klubfaciliteter i Ballerup __________________________________________________________________ Entreprise: Hovedentreprise Kategorier: Renovering, Ombygning, Aktivitet / Fritid, Samtidig beboelse / Samtidig drift Periode: 2025 - 2026 I Ballerup har Ole Jepsen A/S stået for relokaliseringen af Ballerup Dartklub, der er blevet flyttet fra Foreningscenterets sydfløj til nye lokaler i nordfløjen. I forbindelse hermed er en række tidligere kontorlokaler blevet ombygget og indrettet til moderne klubfaciliteter, hvor spil, træning og klubliv er samlet under ét tag. Ombygningen omfattede bl.a. nedrivning af ikke-bærende vægge, etablering af nye ruminddelinger, renovering af gulve med nye belægninger samt opdatering af de tekniske installationer. Derudover er der blevet etableret nye dartbaner, kontorpladser og øvrige funktioner, der understøtter klubbens daglige aktiviteter. Et centralt element i projektet har været at skabe et indbydende dartområde, hvor både medlemmer og gæster får gode forhold omkring spillet. De nye faciliteter er suppleret med et barområde, hvor brugerne kan hente en forfriskning, mødes og udveksle historier mellem kampene. På den måde fungerer de nye lokaler også som et naturligt samlingspunkt for klubbens fællesskab.
Af Camilla Hunter • 4. august 2026
Facaderenovering af 78 ungdomsboliger i Hillerød Entreprise: Hovedentreprise Kategorier: Renovering, Almene boliger, Samtidig beboelse / Samtidig drift Periode: 2026 - Igangværende På Lanternen i Hillerød er Ole Jepsen A/S hovedentreprenør på en facaderenovering af 78 ungdomsboliger, der administreres af Lejerbo. Formålet er at udbedre en række skader, som er opstået gennem årene, og samtidig styrke bygningernes klimaskærm. Projektet omfatter bl.a. nedbrydning af eksisterende murværk og opbygning af nye murede facader, etablering af nye regnskærme samt udbedring af betonfacader og øvrige bygningsdele, hvor der er konstateret skader. De planlagte arbejder afhjælper de nuværende udfordringer, samtidig med at bygningernes levetid forlænges. En stor del af boligerne er beboede, samtidig med at arbejdet på facader og øvrige bygningsdele gennemføres. Derfor koordineres byggepladsens indretning, adgangsforhold og arbejdsprocesser løbende, så renoveringen kan foregå, mens ejendommen fortsat er hjem for beboerne. Når renoveringen er afsluttet, vil Lanternen fremstå med et fornyet ydre, der matcher bebyggelsens fortsatte funktion som ungdomsboliger.