ADMINISTRATIV-MEDARBEJDER
Vi søger en serviceminded medarbejder, med et hands-on mindset og et skarpt strukturgen, der er klar på nye udfordringer.
Serviceminded administrativ medarbejder til Ole Jepsen A/S
Er du serviceminded og fleksibel i din tilgang til opgaverne og har du lyst til et job, hvor du hver dag møder mange forskellige opgaver. Kan du bevare overblikket, når situationen kræver det, så er det dig vi søger som vores nye kollega til vores administrative team.
Det administrative team varetager mange forskellige opgaver på tværs af organisationen, hvilket betyder, at du skal være omstillingsparat.
Derfor søger vi dig, der som holdspiller finder det naturligt at samarbejde på tværs og sætter en ære i at få ”ting” til at lykkes. Du kommer til at have samarbejde hele vejen rundt i organisationen bl.a. med projektledere, salg og økonomi. Da vi er en arbejdsplads i vækst, og med flere lokationer, skal du finde glæde i at have den daglige dialog over telefonen/mail.
Du bliver en del af vores frontkontor og vil sidde sammen med en anden dygtig og dedikeret administrativ medarbejder. I vil sidde med faste opgaver, men også opgaver som I skal være fælles om at få løst.
Vi lægger vægt på, at du:
- har en Vi baggrund inden for kontor og administration.
- gerne have erfaring fra anden alsidig administrativ stilling.
- har flair for IT og er hjemmevant i Microsoft Office pakken.
- er god til at kommunikere mundtligt som skriftligt.
- arbejder systematisk, selvstændigt og løsningsorienteret.
- Er ærlig og har en positiv og serviceminded indstilling til opgaver, og i mødet med andre.
- kan se dig ind i ”selvom det ikke er mig, som skal løse opgaven, så griber jeg den og sammen finder vi en løsning”.
- Branche erfaringer foretrækkes, men det er ikke et krav..
Om jobbet
Dine konkrete arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt på baggrund af dine kompetencer og erfaring, men vil eksempelvis være:
- alm. administrative opgaver, herunder besvarelse af indkomne telefonopkald.
- oprettelse af nye sager og arkivering.
- behandling af timesedler og indkommen post.
- opdatering af interne og eksterne dokumenter.
- korrekturlæsning af referater og breve.
- videreformidling af ændringer og opdateringer på diverse portaler.
- praktiske opgaver i forbindelse med kontorets daglig drift, herunder forberedelser til møder og events.
- registrerings- og scanningsopgaver samt diverse ad-hoc opgaver.
- administrative opgaver i forbindelse med start af nye medarbejdere.
- ved behov assistere med lettere opgaver i bogholderiet.
- indkøb af kontorartikler m.m.
Om Ole Jepsen A/S
Ole Jepsen A/S er en erfaren entreprenørvirksomhed med stort aftryk i den danske byggebranche. Hver dag løser vi bygge- og renoveringsopgaver for offentlige bygherrer såvel som almene boligselskaber. Opgaverne er mangeartede, hvilket betyder en dynamisk og til tider hektisk arbejdsdag.
Vi ved hvor vigtige vores medarbejdere er for vores succes, og derfor vil vi også gerne give igen. Det gør vi bl.a. ved i dagligdagen at tilbyde gode arbejdsforhold som frokostordning, frihed under ansvar, en lyttende leder samt mange gode sociale arrangementer løbende hen over året. Samarbejdet med gode kollegaer og lysten til at tage på arbejde betyder meget for os, og kan mærkes på den positive stemning i virksomheden.
Fakta
Arbejdssted: Abildgårdsparken 10, 3460 Birkerød.
Arbejdstid: Der er tale om en stilling på fuldtid eller timetal efter aftale og ønske.
Tiltrædelse: Snarest muligt, men vi venter på den rette.
Ansøgningsfrist: Vi afholder løbende samtaler.
Løn: Efter kvalifikationer.
Har ovenstående fanget din interesse og matcher du med profilen, så tøv ikke med at sende os en ansøgning på hr@ole-jepsen.dk eller ring til Økonomichef Thomas Dahl Christensen
på 4588 3100.
ANSØGNING
Send en ansøgning vedlagt dit CV i pdf til
HR@ole-jepsen.dk
Vi holder løbende samtaler.
Løn aftales individuelt.
Tiltrædelse snarest muligt.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
HAR DU SPØRGSMÅL?
Du er altid velkommen til at kontakte vores HR-afdeling, hvis du har spørgsmål til en af vores ledige stillinger på
tlf. 45 88 31 00 eller HR@ole-jepsen.dk
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Uopfordret ansøgning med vedlagt CV og relevante dokumenter sendes til HR@ole-jepsen.dk .
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.